Palme

Hårfjerning med sukker bodysugaring & Perron Rigot Voksbehandling

Vidste du at den primære grund til, at jeg vælger sugar frem for voks, er at  sugaring er 100% rent, så rent at man kan spise det. Jeg elsker tanken om, at noget så naturligt kan gøre noget så godt.

Vores sugar fjerner ikke bare hår, den laver samtidigt med en let peeling på overfladen af huden. Derudover er glukosen super stimulerende & hydrerende for huden.

Sugaring kan bruges over hele kroppen og ligeledes i ansigtet. Sukkeret er en ren blanding af sukker og vand baseret på gamle mellemøstlige opskrifter. Blandingen er 100 % naturlig og består kun af sukker og vand uden kemikalier, parabener, dufte, enzymer, citrus eller farvetilsætningsstoffer. Den er allergivenlig og irriterer ikke huden. Det særlige ved sugaring er, at det klæber sig til hårene og ikke de levende hudceller, således at man kun fjerner hårene, og de døde hudceller skaller blidt af ved hårfjerningen hvilket giver dig silkeblød hud i lang tid.

Ved enhver form for hårfjerning om det er sukker eller voks, er det yderst vigtigt at du selv plejer din hud med fugt hjemme. Det er alt andet lige meget nemmere at fjerne ukrudt fra en fugtig jord end fra en knastør jord. Det er nøjagtig det samme med hårfjerning. Er din hud tør vil hårene ikke slippe så let og det kan give dig knækkede og indgroede hår, så dit resultat ikke bliver som forventet. Som minimum anbefaler jeg en rigtig god fugtlotion, og meget gerne en flower water spray der kan indsluses sammen med cremen. Du finder mange former for plejeprodukter i klinikken og i min webshop her på siden. Du vil som kunde i klinikken altid blive vejledt til, hvad der er det bedste for netop din hud.

Intim hårfjerning for kvinder

Jeg bruger ofte sugaring til intim hårfjerning da det efter min mening er det bedste til den sarte hud og det sarte område. Der er meget sjældent indgroede hår og knopper efter intim hårfjerning med sukker. Med sugaring fjerner man hårene i hårenes groretning og dette giver mindre gener i forbindelse med hårfjerning da man på den måde undgår knækkede hår og der er sjældent problemer med indgroede hår ligeledes. Efter enhver intim hårfjerning anbefales brug af plejerprodukter som med fordel kan tilkøbes i forbindelse med en behandling. Jeg anbefaler som minimum Hamamelis flower spray og Pandhys ACV forte creme. Oplever du alligevel ubehag som knopper eller rødme er Pandhys Purity olie et rigtig godt produkt der stopper udbrud. Det skal siges at det er yderst sjældent at der vil komme udbrud hvis du plejer din hud imellem behandlingerne.

Ved behandlings start bliver du vist ind i rummet hvor du kan aftage dit tøj, der ligger et håndklæde,  og en intimserviet, så du kan friske dig op inden behandlingstart, og dække dig til med håndklædet. En brazilian er hvor vi fjerner al hår efter ønske både foran, på læber og bagtil. Ved en bikini, fjernes kun hårene der sidder udenfor en bikinitrusse. En tanga er som en bikini, dog rykker man trussene ind og går ca 2 cm længere ind i hver side, men man fjerner ikke hår på læber eller bagtil. Du kan få udleveret engangstrusser til brug ved bikini og tanga behandlinger så der ikke kommer noget på dine egne trusser. Behandlingstid 1 gang ca 45 min. efterfølgende gange 15-30 min.Husk at tilkøbe hjemmepleje produkter, sådan at du selv kan være med til at gøre fremtidige behandlinger smertefri og samtidig pleje din hud imellem behandlingerne. Det er ligeledes vigtigt at du bruger scrub jævnligt når du får lavet sugaring . På den måde undgår du irritation og indgroede hår og din hud forbliver blød også når de nye hår begynder at titte frem igen, som spæde små hår der er af en finere struktur.

Jeg har mange års erfaring med intim hårfjerning med sukker. Jeg gør meget for at du kan føle dig tryg under behandlingen så det bliver en god oplevelse for dig, så smertefrit og komfortabelt som muligt.

intim_haarfjerning

 

Vajacial intimbehandling

Vajacial er en helt ny behandling hvor der udover hårfjerning i intimområdet, også er fokus på en helt særlig form for pleje af huden i intimområdet. Behandlingen henvender sig til ALLE, der ønsker at forebygge og afhjælpe hudproblemer der kan opstå i forbindelse med hårfjerning i intimområdet.

Selvom en intim sugaring er en skånsom behandling, vil der være nogle der døjer med indgroede hår, knopper, kløe og irritationer indimellem. Huden i kvinders intim område er meget tynd og sart, og derfor er det vigtigt at du husker at tilføre pleje, mild peeling og creme/serum på huden imellem behandlingerne.

En Vajacial behandling indeholder rens og mild intim micro peeling af huden inden selve sugaring/voksbehandlingen.Du vælger nu hvor meget hår du ønsker der skal fjernes. Dette kan være både bikini, tanga eller brazil. Derefter anvendes forskellige metoder til dybderens alt efter hudens behov, for at fjerne evt. indgroede hår og tilstopninger i porerne. Afslutningsvis vil du få tilført en gel-maske efter din huds behov, og tilført serum og cremer. Alle produkter der anvendes til dette formål er naturligvis udvikler specielt hertil og med hensynstagen til den sarte hud og kvinders bakterieflora.

Voksbehandling

Du kan også vælge at få din hårfjerning udført med voks. Vi arbejder med voks fra Perron Rigot som er blandt de bedste på markedet. Voks er mest kendt som stripvoks. Voksen påføres i tyndt lag på fx ben og herefter påføres en strip som ved et hurtigt ryk fjerner både hår og voks fra huden. Vi har også mulighed for at bruge hotwax fra Perron Rigot, som er god til fx armhuler, bryn, overlæbe og intimområdet. Mange vælger voksbehandling til deres ben fremfor sugaring, da de ønsker en hurtigere behandling. Om man er til sugaring eller voks er meget en smags sag. Det er på forskellige måder der arbejdes, det føles også lidt anderledes med voks end med sugar. Er du i tvivl kan du jo prøve at skifte imellem det for at finde det der passer til dig og DIN hud.

Inden enhver hårfjerning anbefales det at du bruger en bodyscrub  dagen før, samt fortsat bruger scrub minimum et par gange om ugen. Derudover er det yderst vigtigt med en god bodylotion. Dette giver et bedre resultat og modvirker at hårene knækker.

Jeg har forskellige kropsplejeprodukter der giver din hud det fugt de har brug for og du kan købe hjemmeplejeprodukter der er tilpasset til din huds behov hos mig.

Der findes også målrettede plejeprodukter til sugaring og voksbehandlinger.  Du finder det hele  i klinikken.

BEMÆRK VENLIGST AT INTIM HÅRFJERNING KUN TILBYDES TIL KVINDER

Hårfjerning Pandhys bodysugaring & Perron Rigot Voksbehandling
vajacial intim hårfjerning med pleje af huden
Vajacial behandling med intim hårfjerning og pleje af huden i intimområdet
vajacial intim hårfjerning med pleje af huden
vajacial intim hårfjerning med pleje af huden