
Bryn og vipper
Hos Villaume kan du få ordnet dine bryn og vipper. Jeg farver og retter dine bryn, og hertil kan du vælge om du vil ha dem rettet med voks, sukker eller pincet. Jeg anbefaler retning med voks, da det er hurtigt og nemt at få en smuk perfekt bue på dine bryn uden ubehag. Har du meget, meget sart hud og har tidligere reageret overfor voks, kan du vælge sukker som er meget mild mod huden. Her vil der altid blive brugt en kombination af sukker og pincet for det flotteste resultat.
Lashlift/lash-lamination
Lashlift bliver også kaldt for lash lamination og holder i optil 6-8 uger
Lashlift er for dig, der ønsker at få det fulde ud af dine egne øjenvipper og få dem til at se længere, smukkere og mere voluminøse ud – på en naturlig måde. Ved et lashlift løftes og bukkes øjenvipperne skånsomt og giver flot naturligt look.
Smid vippe bukkeren væk for evigt!
I modsætning til almindeligt ”vippebuk”, med en vippe bukker, der kan give krøllede og ødelagte vipper, er Lash Lift løsningen på smukke øjenvipper. Så gem din vippebukker langt væk.
Hvad er Lash lift?
…… en helt ny teknologi, hvor vipperne bues på en mere skånsom måde, ved hjælp af små skabeloner, der lægges på de øvre øjenlåg. Vipperne løftes forsigtigt op og fæstes ved hjælp af en balm, dvs der anvendes ikke lim i denne behandling. Derefter påføres en lotion , som herefter neutraliseres. Vipperne frigøres fra skabelonen og renses for lotion.
Hos Villaume afsluttes et lashlift altid med farve af vipper og en keratinkur der plejer dine vipper.
Det anbefales at du køber og bruger en vippe conditioner til pleje af dine vipper hjemme. Jeg forhandler vippe og bryn pleje produkter af nøje udvalgte brands i klinikken. Elleebaana advanced conditioner, er mit valg af bryn og vippepleje, da det præcis matcher dine bryn og vippehårs behov.
Ønsker du længere/fyldigere vipper eller bryn kan du tilkøbe vippe & bryn serum der aktiverer hårvæksten fra Revitalash. Du finder alle produkterne til dine vipper i klinikken og ønsker du at få produkterne tilsendt, så sender du bare en mail og jeg sender gerne til dig.
Browlamination
En Browlamination er en behandling hvor dine brynhår strækkes og gøres mere bløde og medgørllige. Du vil herefter kunne style dem præcis som du ønsker. Du kan skabe meget fylde eller blot tæmme uregerlige bryn.
Browlamination fra Elleebaana er en skånsom behandling af dine brynhår, som holder omkring 5-6 uger. Ved en browlamination udføres altid browmapping og farvning af dine bryn efter behandlingen, så dine bryn fremstår i en smuk farve og form, der er tilpasset dit ansigts konturer og farver.




