Palme

CND Gelenegle/akrylnegle

Med Gele eller akryl kan man forlænge eller forstærke sine negle. På den måde kan alle have lidt længde på hvis man ønsker dette. Eller blot forstærke den længde man nu har selv.

Bider du negle og ønsker at skjule dette, og prøve at få negle tilbage kan jeg anbefale, at du booker en tid for kunstige negle til neglebider.

Med Gelenegle og akrylnegle er du sikret stærke fleksible negle der kan laves med mange forskellige looks.

CND Education ambassador

Jeg arbejder som negletekniker i egen klinik men udover dette er jeg også uddannet Education Ambassador for CND, hvilket vil sige at jeg uddanner nye negleteknikere indenfor branchen. Sidder du med et ønske om at selv at blive uddannet skal jeg gerne hjælpe dig videre og formidle kontakten til uddannelsen. 

I mit arbejde som behandler, hvadenten det drejer sig om negle, hårfjerning eller hudpleje, er jeg altid meget dedikeret og grundig. Hos mig får du ikke lavet et nyt sæt negle på 45 minutter, som man kan opleve flere steder i storcentre mm. Jeg er ekstremt kvalitets bevist og gør mig altid umage og forkæler dig så du kan forvente et smukt og holdbart resultat lavet med de bedste produkter på markedet. 

Jeg arbejder med CND, Brisa og Light Elegance

Indenfor akrylnegle arbejder jeg kun med CND ´s akryl, som er blandt det allerbedste på markedet.

Ved Gelenegle bruger jeg både CND´s gele-system der hedder Brisa, samt gele fra det lækre mærke Light Elegance. Begge mærker er fra USA og af allerhøjeste kvalitet.

Når du vælger at få lavet gele-negle eller akryl-negle er det vigtigt at du tager med i dine overvejelser, at der skal vedligeholdelse til. Du skal forvente at komme til en opfyldning hver 3-4 uge.

Dette er for at dine negle skal holdes i balance, da produktet vokser ud sammen med din naturlige negl. Efter ca 3 uger, vil der derfor være en tydelig udgroning og der er brug for nyt produkt på det udvoksede område. Det kaldes en negle opfyldning.

 

Første behandling med forlængelse

Når du første gang skal ha lavet dine gele eller akrylnegle skal du vælge en forlængelse (hvis du ønsker dine negle længere end de allerede er). Derefter vil det efter 1-3 opfyldninger gå over til blot at være en forstærkning, da din egen negl er vokset med ud i længden.

Om du skal vælge akryl eller gele er noget vi sammen kan snakke om medmindre du har et specifikt ønske om det ene produkt. Jeg guider gerne til hvilket produkt der passer til dine negle, når vi sammen ses første gang.

Du er i trygge hænder hos mig. Jeg er uddannet CND Education ambassador og højt uddannet indenfor branchen. Jeg sætter en ære i mit håndværk, og laver meget holdbare negle.  Der er også altid sat god tid af til dig, og du bliver vejledt grundigt omkring din behandling og hjemmepleje.

Gele og akrylnegle
Gele og akrylnegle
Gele og akrylnegle

Du finder aktuelle priser på de negle jeg tilbyder i onlinebookingen. Klik på Booking knappen og læs mere.